Om projektet

 

Siden 1970’erne – men især efter Murens fald i 1989 og afviklingen af apartheid i begyndelsen af 1990’erne – har verden set flere og flere lande gennemføre ændringer i deres samfundssystemer, der angiveligt har skullet dreje dem ind på en demokratisk udviklingsbane.

 

Det er ikke vanskeligt at komme i tanker om tilfælde, hvor man har kunnet sætte spørgsmålstegn ved, om det er lykkedes at få sat en udvikling i gang, der kan betegnes som demokratisk – også selv om lidt naturligvis også har ret.

 

På denne baggrund vil projektet om demokratisk demokrativurdering udvikle og afprøve konkrete former for vurdering af to hoveddimensioner i demokratibegrebet:

 

(1)   Kvaliteten af de afholdte valg og

(2)   Graden af accept af de borgerlige frihedsrettigheder.

 

Det sker ved at konstruere to indeks, som egner sig til at sammenligne lande (og valg) på tværs og over tid. Konstruktionen af sådanne indeks stiller store krav både til kvaliteten af de benyttede data og til løsning af de metodiske problemer, der knytter sig til sådanne komparationer. Målene baserer sig derfor på egne systematiske begrebsfastsættelser, målinger på grundlag af nye data og den nødvendige aggregering.

 

Projektet vil også dels se på de faktorer, der forklarer forskellige landes scorer på disse indekser, dels se på den betydning, landenes præstationer med hensyn til valgenes kvalitet og overholdelsen af de borgerlige frihedsrettigheder har for den politiske legitimitet, dvs. tilliden til og accepten af det politiske styre, såvel diffust som mere specifikt.

 

Udgangspunktet er analyser af forholdene i en række forskellige lande (herunder Danmark). De udvalgte lande skal dels repræsentere forskellige regioner og demokratiseringsforløb, dels i rimelig grad adskille sig fra hinanden med hensyn til de strukturelle og institutionelle faktorer, der må antages at bidrage til forklaringen af deres forskellige kvalitet med hensyn til (1) valg og valgadministration, (2) borgerrettighedsniveau og (3) niveauet for politisk legitimitet.

 

Projektet støttes af en treårig bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. Herudover har projektet tidligere modtaget en mindre bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond.